>Michael Caine,  engelsk skuespiller, The Weather Man (2005)<

Michael Caine skuespiller

Født 14.3.1933 (Bermondsey, London, England)

Kendt for

Hannah og hendes søstre (1986)

Gør Carter kold (1971)

Alfie (1966)

Den aldrende cockney-englænder med sygekassebrillerne og den underspillede charme har medvirket i lidt under en million film siden debuten i 1956. Han brød igennem med 'Zulu' (1964) og fulgte op i flyvende stil med den sprøde spionthriller 'Lynaktion Ipcress' (1965) samt en glansrolle som svært selvtilfreds swingin' bachelor i 'Alfie' (1966).

'Gør Carter kold', en ubehagelig og hvas gangsterfilm fra 1971, blev genopdaget i slutningen af 1990'erne og gjorde Caine til kultfigur. På det tidspunkt var han ellers mest kendt som manden, der sagde ja til alle tilbud, hvilket forklarer blandt andet 'Dødens Gab 4 - Hævnen' (1987) og andre håbløsheder på filmografien. Det lykkedes ham dog i 1986 at få en Oscar for Woody Allens 'Hannah og hendes søstre', og i 1999 fik han endnu en for sin birolle i 'Æblemostreglementet'. Året efter blev han adlet under sit rigtige navn: Sir Maurice Micklewhite. Så det går meget godt for den sympatiske krøltop.

I 1984 medvirkede han på en sang fra albummet 'Keep Moving' med det engelske band Madness. Sangen har titlen 'Michael Caine' og skuespilleren fremsiger replikken "My name is Michael Caine". Han blev i 1973 gift med indiske Shakira, og de holder sammen endnu. 

Film

The Prestige (2006)
Children of Men (2006)
Batman Begins (2005)
Forhekset (2005)
The Weather Man (2005)
Secondhand Lions (2003)
The Statement (2003)
Austin Powers in Goldmember (2002)
The Quiet American (2002)
Quicksand (2001)
Last Orders (2001)
Quills (2000)
Get Carter (2000)
Shiner (2000)
Agent Catwalk (2000)
Æblemostreglementet (1999)
California Suite (1978)
Gør Carter kold (1971)

Andre kunstnere

jmigWUVgWU8Y6Uis
SE59xu7vFUtvS